Juniorklub
Juniorklubben er et fritidstilbud for børn fra 4. til og med 6. klasse.
I juniorklubben mødes børnene til hyggeligt samvær og aktiviteter, specielt tilrettelagt for aldersgruppen. Her er der plads og rum til udfoldelse under voksenopsyn.
Børnene en del af et fællesskab på tværs af klasser og årgange, og vi skaber muligheder for, at alle kan tage del i fællesskabet ud fra evne, lyst og alder. I klubben er der både plads til selvbestemt leg og børnene har mulighed for at være en del af forskellige aktiviteter, der planlægges med udgangspunkt i alsidighed og med blik for at tilgodese børnenes forskellige interesser.
I tillid til hinanden og med respekt for forskelligheder, skaber vi i fællesskab en hverdag, hvor alle elever har mulighed for at udvikle sig i trygge rammer. Vi understøtter at eleverne trives og hver dag lærer nyt – om verden, om sig selv og om andre.
Kontakt juniorklubben
Du kan kontakte juniorklubben telefonisk i åbningstiden, eller ved at skrive til klubbens ansatte på Aula.
Hver anden onsdag har vi åbent til kl. 20.00.
I ferierne har vi åbent fra 09.00-14.00. Vi følger Søndermarkskolens ferieplan.