Blæseorkestret Søndermarkskolen bliver også kaldet Randers Nisserne.
Orkestret består af et tambourkorps (fløjter, lyre og trommer) og et brass band (blæseinstrumenter og trommer).
Blæseorkestret Søndermarken er startet i 1967 som skolens orkester af skolelærer Hans Ingemann.
Blæseorkestret er for børn/unge fra 8-25 år.
Orkestret lægger stor vægt på det sociale samvær og til trods for den store aldersforskel, har orkestermedlemmerne det supersjovt sammen.
Orkestermedlemmerne får ½-2½ times undervisning om ugen.
Man kan låne instrument og uniform for 425 kr. i kvartalet.
Orkestret har flere faste traditioner som f.eks. medlemmers konfirmation, orkesterstævne med tre andre orkestre, jazzteltet i Randers Ugen med kendte solister, Tivoli Friheden/Tivoli i København/Legoland, Randers FC/Randers HK og – vigtigst af alt – det er os der er Randers Nisserne i december, hvor vi spiller og underholder i Randers midtby.
Der er ingen forventning om, at eleverne kan spille når de starter i orkestret – det lærer de.
Orkestret øver på Søndermarkskolen hver onsdag fra kl. 18:00-19:00. Det er tilladt at tage forældre med. Der er altid nogle til at snakke med eleverne i Musikhuset (den tidligere pedelbolig).
I kan kontakte orkesterleder Susanne Dalmose på telefon 20 94 07 69 eller e-mail dalmose@mail.dk.
Du kan læse mere om os på Blæseorkestrets egen hjemmeside.