Juniorklub

Juniorklubben er et fritidstilbud for børn fra 4. til 7. klasse.

I juniorklubben mødes børnene til hyggeligt samvær og aktiviteter, specielt tilrettelagt for aldersgruppen. Der er plads og rum til udfoldelse under voksenopsyn.

Der er i gennemsnit 65 indmeldte børn og fire ansatte.

Hvad sker der i juniorklubben?

Der er hver dag en forskellige aktiviteter på programmet. Det kan være sport, spil, konkurrencer, kreative værksteder, bagning, en tur ud af huset og meget mere.

Klubbens vigtigste aktiv er dog det daglige samvær, der bunder i nøgleordene troværdighed, involvering, anerkendelse og gensidig respekt.

Derudover tager vi hvert år på sommerlejr den første uge i sommerferien.

Langt de fleste aktiviteter er uden tilmeldinger. Alle tilmeldinger til eksempelvis aftenåbent, ture ud af huset eller fælles arrangementer med de andre klubber foregår i juniorklubben. Vi mener, at det er en naturlig del af børnenes udvikling, at de selv tager ansvaret for at melde sig til aktiviteter. Alle aktiviteter med tilmelding har et opslag på døren ind til juniorklubben.

Kontakt til juniorklubben sker på juniorklubbens telefon 3057 2299 i åbningstiden, eller ved at skrive til klubbens ansatte på AULA

Vi åbner når eleverne får fri og lukker kl. 17.00, fredag dog kl. 16.00.

Hver anden onsdag har vi åbent til kl. 20.00.

I ferierne har vi åbent fra 09.00-14.00. Vi følger Søndermarkskolens ferieplan.

Juniorklubben ligger i store, gode lokaler i kælderen på Søndermarkskolen.

Vores primære lokale ligger i forbindelse med skolens håndværk- og design-lokaler, som vi kan benytte om eftermiddagene.

Vi har et primærrum med køkken, hvor børnene hver dag selv tjekker ind og ud via Aula.

Derudover har vi lokaler med bordtennis, billard, computere, Playstations og Wii, ligesom vi har vores eget boldrum. Derudover bruger vi skolens hal, svømmehal, klatretårn og gymnastiksal.

Mandag har vi svømning.

Tirsdag går vi i hallen.

Onsdag er der onsdagsquiz.

Hver anden onsdag er der aftenåbent til kl. 20.00. Det koster 20 kr. at deltage, inklusive aftensmad.

Torsdag kan være masterchef, en tur ud af huset, kreativt værksted, bolsjekogning og lignende. Derudover har vi også hallen om torsdagen.

Fredag har vi svømning og fredagshit. Fredagshit er noget spiseligt, som hver anden gang er gratis, og hver anden gang koster 5 kr.

Indmeldelse foregår via en tilmeldingsblanket.

Aflever tilmeldingsblanketten i juniorklubben eller ring i juniorklubbens åbningstid til tlf. 30 57 22 99.

Prisen for en plads i juniorklubben er 563 kr. pr. måned.

Juli er betalingsfri.

Børnene kan hver dag købe noget at spise og drikke i klubben.