Tandpleje

Læs om skolens tandklinik, undervisning i tandpleje og på hvilke klassetrin, forældrene bør følges med eleverne til tandlæge.

Eleverne på Søndermarkskolen bliver undersøgt og behandlet på Tirsdalens Skole.

Tandklinikken kan kontaktes på telefon 89 15 87 80.

Alle tilmeldte elever får efterset tænderne efter individuelle behov.

Hvis dit barn får tandskader, henvend dig da straks til tandklinikken.

Forebyggende tandpleje

Foregår individuelt på tandklinikken i forbindelse med undersøgelserne.
Der er stort fokus på forældrehjælp til tandbørstning indtil 10-12 år, derefter opbakning til gode børstevaner.
Vi har også ved undersøgelserne fokus på syreskader. Vi ser desværre alt for mange børn med syreskader grundet et stort indtag af f.eks sodavand, saft, energidrikke, juice samt surt slik.

Skal forældre med til tandlæge?

Børn i de mindre klasser bør følges med deres forældre til tandlægen, mens børn i større klasser godt kan tage til tandlæge selv.

Tandplejen opfordrer til, at børn i 0.-6. klasse følges med deres forældre.

De fleste børn i 7.-10. klasse kan selv cykle, gå eller bruge offentlig transport. Forældre er dog stadig meget velkomne til at komme med.