Besøg også randers.dk

Antimobbestrategi

Gældende fra skoleåret: 2020 - Revideret skoleår: 2024

Formål

Formålet med Søndermarkskolens antimobbestrategi er at sikre et godt undervisnings- og læringsmiljø i alle klasser med udgangspunkt i skolens værdier: Alle skal føle sig værdifulde, vi rummer og værdsætter hinandens forskellighed, skolen løftes i fællesskab og varierede undervisningsformer.

Trivsel er en vigtig forudsætning for læring og for at udvikle sig både personligt og socialt. Mobning og mistrivsel kan være med til at forhindre denne udvikling.

Trivsel er et komplekst fænomen, og der er mange veje til at skabe trivsel. Elevernes trivsel i skolen er vigtig – et fundament der hele tiden skal skabes i sammenhæng med en række sociale og faglige processer. Trivsel skaber bedre forudsætninger for, at eleven udvikler sig socialt, personligt og fagligt, ligesom faglig læring og progression skaber trivsel.

Trivsel er mere end den enkelte elevs trivsel. Trivsel omfatter også sociale relationer, kulturelle normer og værdier samt oplevelsen af tryghed, fællesskab, positioner og identiteter i skolen. Elevens trivsel fungerer altså i sammenhæng med hele skolens kultur.

Som en del af antimobbestrategien forventes det, at alle, der har tilknytning til Søndermarkskolen som elev, forældre eller ansat, medvirker til at skabe en positiv samt konstruktiv hverdag på skolen. De almindelige regler og normer for god opførsel gælder på hele skolen, og det forventes, at man behandler sine medmennesker og omgivelser med respekt og forståelse.

Elever, forældre og ansatte på Søndermarkskolen er alle forpligtet til at tage ansvar og bidrage aktivt til opfyldelse af antimobbestrategien.

Skolen accepterer således ikke mobning.

Målsætninger

Søndermarkskolens målsætning er at skabe et læringsmiljø, der vægter både faglighed og trivsel, hvor der arbejdes aktivt med at skabe en trivselskultur, som forebygger og minimerer antallet af børn, der udsættes for mobning.

Skolens forståelse af mobning

Ved mobning forstår vi en gentaget, systematisk forfølgelse, forulempelse eller eksklusion af en eller flere personer i sociale sammenhænge, hvor disse personer er tvunget til at opholde sig (jf. Helle Rabøl Hansen og Børns Vilkår). En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.

Hvorfor opstår mobning?

Mobning handler om en bestemt adfærd, som kan skabe en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. Mobning forudsætter i den sammenhæng mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere og/eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er således et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider.

Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber i positive relationer.

Mobning eller lignende

Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning har ofte en systematik, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme personer, der er offer for handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgørelse.

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende. Mobning forudsætter derudover en kultur, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Tegn på mobning:

  • Når drilleri ikke længere er for sjov
  • Når konflikter ikke længere kan løses
  • Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
  • Når fællesskaberne er præget af utryghed
  • Når fællesskaberne har lav tolerancetærskel
  • Når fællesskabet mangler empati
  • Når fællesskabet er præget af magt-ubalance
  • Når fællesskabet er præget af ensomhed (jf. dcum.dk)

Digital mobning

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for, eksempelvis via sms eller på sociale medier, hvor de interagerer med andre børn og unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Digital mobning omfatter al it-båren mobning, uanset fremgangsmåden, forum eller mobile enhed.

Tegn på digital mobning:

  • Den digitale mobning underbygger ofte den traditionelle mobning
  • Kan foregå døgnet rundt
  • Billeder og beskeder kan ses af rigtig mange
  • Anonymitet, hvem er afsender?
  • Lukkede grupper som er usynlige for andre
  • Envejskommunikation, da kropssproget mangler (jf. dcum.dk)
  • Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Ledelse

Ledelsen skal sikre, at der kontinuerligt arbejdes med at skabe en trivselskultur med udgangspunkt i den respektive elevgruppe. Udgangspunktet er, at arbejdet hermed er en dynamisk proces.

 En essentiel del af det forebyggende arbejde er:

  • At sikre at der opsættes rammer for systematisk arbejde med den nationale trivselsmåling.
  •  At sikre der arbejdes med principper og retningslinjer med personale, skolebestyrelse og elever, der understøtter skolens værdigrundlag.
  • At sikre en løbende dialog omkring den digitale mobning og udvikling indenfor dette felt.
  • Deltagelse på møder med nye elever og forældre, hvor forventninger til forældre og samarbejde italesættes samt evt. deltagelse på forældremøder efter behov.
  • Italesættelse af den gode tone og omgangsformer for såvel voksen-voksen, børn-voksen og barn-barn relationen.
  • At skabe rammer der bakker op omkring personalets arbejde med en trivselskultur.
  • At appellere til dialog omkring udfordringer og usikkerheder. Kritik skal afleveres på skolen – det er her vi kan handle på og arbejde med det.
  • At der er fokus på aktiviteter og traditioner, som er trivselsfremmende
  • Lærere/pædagoger

Der arbejdes kontinuerligt med at skabe en trivselskultur med udgangspunkt i den respektive elevgruppe. Arbejdet er en dynamisk proces med mange indholdselementer

En essentiel del af det forebyggende arbejde er:

  • I indskolingen arbejdes der med materialet ”Fri for mobberi” eller andet relevant materiale.
  • På mellemtrinnet arbejdes der med forskelligt materiale, der understøtter en trivselskultur. Det kan blandt andet være trivnu.dk, vredeshåndtering mv.
  • Der etableres klasseregler og normer i alle klasser ved skoleårets start. Disse drøftes og revideres løbende i samarbejde med eleverne.
  • Klassens trivsel og udvikling er et fast punkt på forældremøderne.
  • Der afholdes klassemøder/trivselssamtaler i alle klasser – mindst én gang om måneden.
  • Retningslinjer for brug af mobiltelefoner på skolen (se skolens hjemmeside).
  • individuelle elevsamtaler
  • Legepatrulje.
  • Venskabsklasser.
  • Klassetrivsel.dk.
  • Brug af AKT (adfærd, kontakt og trivsel), social pejling, og SSP.
  • Elever

Der arbejdes løbende med eleverne ift. at skabe en god klassekultur med plads til alle. Elevernes fokus er:

  • Vi har aftaler og regler i klassen om, hvordan vi skal være gode klassekammerater.
  • Vi fortæller til en voksen, hvis vi oplever at nogen bliver drillet eller mobbet.
  • Vi arbejder med mobning og digital mobning, sprog mv. i undervisningen.
  • Forældre

Det forventes, at forældre er positive rollemodeller for deres børn. Forældrene er forpligtet på:

  • At klassens forældre får etableret et kontaktforældreråd – se skolens folder herom.
  • At alle piger og/eller drenge inviteres til arrangementer.
  • At anerkende alle, udvise respekt for andre mennesker og deres forskellige kulturer, at man omtaler børn/forældre, medarbejdere ordentligt og med respekt samt at man som forældre er loyal over for skolen, og de regler der er vedtaget.
  • At man ikke kun ser tingene fra sit eget barns perspektiv. Tal om tingene. Giv barnet andre vinkler på egen forestilling.
  • At man som forældre har øje på/for, at ens barn leger bredt i klassen og ikke altid med de samme. At børn hjælpes til at udforske nye relationer. Det er et fælles ansvar, at ingen bliver mobbet.
  • At henvende sig til skolen ved mistrivsel og/eller mistanke om mobning
  • At tage tydelig afstand fra mobning. Tale med vores børn – også om, at det er i orden, at vi ikke alle er ens. At vi er forskellige, er helt i orden.
  • At tage forældreansvar for at lære børnene om for eksempel etik på nettet og de sociale medier.
  • Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med skolens princip for mobning, og punktet sættes løbende på dagsorden.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges og angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende.

Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Step 1

A: Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet:

 Hvad er mobning og mobbelignende situationer

B: Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan

Et vigtigt element i udarbejdelsen af denne handlingsplan er, at alle forhold rundt omkring situationen inddrages i handlingsplanen. Dette gælder både eleven, eleverne, klassens fællesskab, de voksne omkring klassen/årgangen, forældre og nærmeste leder.

På Søndermarkskolen inddrages skolens ressourceteam ligeledes i udarbejdelsen. Ressourceteamet kan blandt andet understøtte med:

  • Facilitering af drøftelser i klassen eller på årgangen sammen med de øvrige voksne.
  • Iværksættelse af fællesskabsaktiviteter til underbyggelse af fællesskabet og læringsmiljøet.
  • Iværksættelse af tiltag til at underbygge et konstruktivt læringsmiljø.
  • Samtaler med elever.
  • Samtaler med elevgrupper.
  • Samtaler med forældre.
  • Facilitering af forældremøder, hvor handleplan præsenteres.
  • Sparring til personalet omkring ovenstående. 

Step 2

Mobning er et komplekst problem, og der er ingen enkel løsning, der passer til alle situationer.

Ind imellem oplever vi derfor at iværksatte tiltag som ikke har deneffekt, vi kunne ønske os. I sådanne situationer, har vi mulighed for at inddrage andre samarbejdspartnere. Dette kunne være:

  • Inddragelse af SSP, som i blandt andet kan hjælpe med konfliktmægling mellem elever eller elevgrupper.
  • Inddragelse af PPR. Vores PPR-psykolog kan inddrages til sparring i forbindelse med komplekse mobbeproblematikker. Vores PPR-psykolog giver sparring til håndtering af situationen ud fra en psykologfaglig vinkel.
  • Inddragelse af skolens fremskudte socialrådgiver. Skolens fremskudte socialrådgiver kan tilbyde samtaler til familier, hvis børn er en del af uhensigtsmæssige fællesskaber. Dette kan være med til at understøtte familierne og deres ageren i mobbesituationerne.

Step 3

Vi ser mobning som en utilsigtet konsekvens af et utrygt fællesskab og klassemiljø, og i arbejdet med fællesskabet og via dialogen, tror vi på, at vi kan forandre situationen.

I helt særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at iværksætte tiltag i henhold til bekendtgørelsen om fremme af god ro og orden i folkeskolen.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951

I disse tilfælde er det altid skolens leder, der træffer afgørelsen om iværksættelse af bekendtgørelsen.

Ansvar for indgriben og opfølgning

Skoleledelsen:

Ledelsen skal sikre, at der gribes ind, hvis mobning er en realitet.

Dette vil altid ske i et tæt samarbejde mellem skole og hjem og med opbakning til de professionelles arbejde i og omkring elevgruppen, det enkelte barn samt i samarbejde med hjemmet.

Se ligeledes nedenstående handlings- /sanktions kæde.

Lærere/pædagoger:

Udredning af situationen: Lærer og pædagog har lavet observationer omkring mulig mobning eller forældre/barnet/kammerater har informeret omkring mulig mobning.

Herefter arbejdes der med en eller flere af nedenstående elementer, som en del af handleplanen jf. ovenstående

  • “Stop ulykken”
  • Samtaler med de involverede parter
  • Skrive / ringe hjem
  • Forældre og elever indkaldes til møde / møder
  • Forældre henter eleven
  • Tilbud om AKT eller lignende
  • Inddragelse af PPR
  • Tidsafgrænset bortvisning
  • Permanent bortvisning jf. folkeskolen bestemmelser

Elever:

Hvis mobning er en realitet, og det skal stoppes, er det vigtigt at:

  • Vi ikke skriver tilbage til en person/blokerer personen, hvis vi bliver drillet
  • Vi viser det til en voksen, hvis vi oplever, at der er problemer i en gruppe f.eks. snapchat
  • Vi går hen og hjælper personer, der er udsat.
  • Vi henter hjælp hos en voksen. 

Forældre:

Forældre er forpligtet på:

  • At tage kontakt til lærerne.
  • At tage kontakt til de involverede parter, når mobning er en realitet.
  • At tale med og involvere eget barn.
  • At tage ansvar for ”andres børn”, hvis vi hører om mobning. Mange gange går det enkelte barn med det i lang tid, inden forældrene ”opdager det.” Bedst at tage det i opløbet.
  • At tale med de involverede. Saml børnene, der har mobbet, og er blevet mobbet.

Genoprettelse og forankring

Hvad gør vi for at fremme en trivselskultur og forebygge mobning i skolen

Skoleledelsen:

Ledelsens ansvar er at sikre, at der sker en opfølgning på de indgåede aftaler og processen med at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet, så elevernes handlemønstre kan ændres.

Dette sker blandt andet ved:

  • Opfølgning med de implicerede parter samt team løbende og senest to  måneder efter.
  • At ledelsen står til rådighed for de implicerede parter i form af sparring, handlemuligheder mv.

Lærere/pædagoger:

Der tages udgangspunkt i at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet. Elevernes handlemønstre skal ændres.

Redskaber hertil hentes blandt andet i den forebyggende del. Nedenstående elementer kan også tages i brug:

  • Fri for mobberi.
  • Klassemøder.
  • Oplysninger om børnetelefonen
  • AKT eller trivselssamtaler
  • Forældre:

Overordnet set tages der udgangspunkt i at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet. Elevernes handlemønstre skal ændres. Forældrene er i den sammenhæng forpligtet på:

  • At (gen)opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle, hvor forældrene går foran, for at vise vejen frem.
  • ”Bed” barnet om at rette henvendelse til det barn, ”der mobbes”, sige undskyld/føle et ansvar for relationer børn imellem.
  • At planlægge og afvikle aktiviteter i klassen, der styrker sammenhold, samarbejde og tolerance.
  • At der er åbenhed omkring situationen og det, der har været svært. Dialog med både børn og forældre om det der sker.
  • Snakke om, hvilket sprog vi bruger, når vi taler sammen.

Skolebestyrelsen:

Bestyrelsen ser på antinmobbestrategien og laver eventuelle justeringer.

Elevrådet/UMR:

Eleverne samarbejder med forældre og personale om, at genoprette tillid og ændre handlemønstre mv.