Sundhed
Princip for sundhed på Søndermarkskolen
Formål
Børns madvaner har betydning for deres sundhed, og vi kan medvirke til at skabe sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er i skole.
En god madpakke er vigtig. Børn opholder sig mange timer i skolen hver dag og det har stor betydning for indlæringen, at de får sund mad i løbet af skoledagen. Forældrene opfordres derfor til at bidrage med sunde madpakker og minimere søde sager.
Mål
Det er vigtigt, at eleverne i løbet af dagen har mulighed for at ”tanke op” med næringsrigtig kost. Det har stor betydning for elevernes koncentration og indlæring.
For skolens kantine er målet følgende:
- At tilbyde sund kost for eleverne på Søndermarkskolen med det formål at:
- fremme sundhed og velvære.
- fremme elevernes koncentration og energi og derved øge udbyttet af undervisningen.
For skolen som helhed er målet desuden:
- At leg og bevægelse opleves som en naturlig del af hverdagen, og alle pauserne afvikles udendørs, med undtagelse af 6. årgang.
- At eleverne forbinder det at spise med noget rart og vigtigt.
- At eleverne motiveres til at drikke vand.
I forbindelse med kantinen tilstræber vi derfor at:
- Skolens kantine har et varieret og sundt udbud af mad og drikkevarer jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Elevrådet drøfter sundhedsperspektivet og udbuddet i kantinen 1 gang årligt.
- Kantinens priser holdes på et rimeligt niveau.
- Skolens kantineansvarlige har den fornødne viden og uddannelse vedr. sund kost og hygiejne.
I forbindelse med skolen i øvrig tilstræber vi derfor:
- At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, samt at de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om.
- At krop og bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen.
- At alle udeområderne er udfordrende og forsvarlige legeområder.
- At sundhedspolitikken forankres i SFO og Juniorklub.
- At SFO og Juniorklub tilbyder fysiske aktiviteter hver dag.
- At alle elever motiveres til at være ude og være fysisk aktive i frikvartererne.
- At de voksne spiser med eleverne i frokostpausen til og med 6. klasse.
- At der er samarbejde med sundhedsplejen om sundhed.