Trafiksikkerhed
Af hensyn til trafiksikkerhed omkring skolen er målet i så vidt muligt omfang selvtransporterende børn.
Målet er for de transporterede børn at skabe en trafiksikker vej med hensynsfuld og lovlig biltransport.
Forældreindsats
- At træne skolevejen for deres barn til fods, på cykel eller i bus.
- At forældre hjælper deres barn med at finde den sikreste vej til skole, selvom det ikke nødvendigvis er den hurtigste.
- At forældre bakker op om gå og cykelprøver på de pågældende klassetrin på skolen.
- At forældrene sørger for, at børn på cykel og løbehjul bærer cykelhjelm, lys, og reflekser
- 0.-2. klasse: Forældre parkerer lovligt på P-plads foran skolen, eller standser i Kys og Kør ved aflevering.
- 3.-6. klasses elever transporterer i videst muligt omfang sig selv og benytter stierne til skolen eller sættes af i Kys og Kør ved Dammen. Det skyldes hensyn til sikkerhed ved den smalle tilkørselsvej ved hovedindgangen til skolen.
Skolens indsats
- Skolen benytter refleksveste, når 0. klasserne er på tur eller bevæger sig i trafikken i skoletiden.
- Eleverne på 0. årgang afvikler gåprøve
- Eleverne på 3. årgang afvikler cyklistprøve på skolens område
- Eleverne på 6. årgang afvikler cyklistprøve på skoledistriktets veje.
- Eleverne skal bære cykelhjelm i skolemæssige sammenhænge.
- Skolens personale er rollemodeller, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng. 6. Årgang er skolepatrulje hele året. De oplæres af 2 færdselskontaktlærere, der udarbejder en plan, hvor skolepatruljemedlemmerne er placeret 2 og 2, 4 steder på elevernes rute til skolen ugens 5 hverdage.
- Skolepatruljerne får en årlig tur til Djurs Sommerland samt en lille årlig økonomisk hilsen fra Randers Kommune.
- Der arbejdes obligatorisk med færdsel på 0.årgang, 3. årgang og 6. årgang. Færdsel kan i øvrigt inddrages i tværfaglige forløb, UUV, fagdage eller andet på de øvrige årgange. Rådet for Sikker Trafik tilbyder relevant digitalt materiale til alle aldersgrupper.
- Trafiksikkerhed og princip for trafiksikkerhed på skolen drøftes årligt i skolens elevråd.