Skoleudviklingssamtale
Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.
Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Skoleudviklingssamtalerne finder sted en gang om året, og den blev sidst afholdt i foråret 2025.
Arbejdet med vores udviklingsområder begyndte i skoleåret 2023/24.
Udviklingsmål
Fokus på elevernes læring og trivsel
For at give eleverne de bedste betingelser for at lære og trives, har vi løbende fokus på udvikling af kvaliteten på vores skole.
Hvert år fastsætter vi udviklingsmål for vores skole. Målene sættes ud fra viden og erfaringer fra skolehverdagen, hvor elevernes stemme er en vigtig kilde til information. Desuden anvendes nationale data for læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Gennem den årlige skoleudviklingssamtale formuleres udviklingsmålene i samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelsen og forvaltningen.
Udviklingsmål
På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder:
Vi vil arbejde med, at eleverne oplever øget motivation og deltagelse gennem målrettet støtte og inspiration i undervisningen.
Det gør vi ved at inddrage eleverne og give dem den støtte, de behøver for at forstå og deltage aktivt i undervisningen
Vi vil målrette undervisningen, så den i højere grad understøtter elevernes individuelle behov og faglige udvikling.
Det gør vi ved at medarbejdere anvender data som grundlag for at lave indsatser på klasse og elevniveau.
Vi vil arbejde hen imod en kultur, hvor undervisningsdifferentiering er en endnu større del af undervisningen.
Det gør vi ved, at eleverne møder forskellige tilgange til differentiering i undervisningen i alle fag.