Værdiregelsæt

Vores fælles platform, der skal bidrage til at opfylde vores formål og sætte retning på en række refleksioner, handlinger og prioriteringer på skolen.

Værdiregelsættet består af:

I Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen fremgår det, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og fungerer som en fælles platform, der sætter retning på en række refleksioner, handlinger og prioriteringer på skolen.

Skoles værdigrundlag ligger derfor til grund for det samlede faglige arbejde på skolen.

Vision

Søndermarkskolen skal være distriktets folkeskole som en integreret og central kraft og efterleve Folkeskolelovens formålsparagraf.

Vi ønsker, at Søndermarkskolen skal være en folkeskole, hvor alle har lige meget ret til at præge fællesskabet. Vi sætter fokus på og respekterer:

  • At alle elever som udgangspunktet gør det bedste de kan.
  • At vores elever har forskellige behov.
  • At vi driver skole med udgangspunkt i fællesskaber for alle.

Vi bestræber os på at inkludere så mange og så forskellige elever som muligt ved at tilgodese den enkeltes behov.

Derfor vil Søndermarkskolen være: "Det naturlige skolevalg for distriktets børn".

Kerneværdier

Vores kerneværdier er det, som begrunder vores handlinger og tænkes gældende for alle, der har relation til skolen. For at kunne handle med udgangspunkt i kerneværdierne har vi defineret følgende forståelser af værdierne:

Værdiregelsættets synlighed

Værdiregelsættet hænger som grafiske faciliteter ved alle indgange på skolen. Hvert år genbesøges værdiregelssættet i elevrådet med efterfølgende drøftelse i klasserne.

I forbindelse med skoleårets planlægning, udarbejdelse af skoleplanen og udvælgelse af indsatsområder bringes værdigrundlaget ligeledes i spil, som fundament for drøftelserne.

Værdigrundlaget genbesøges løbende i forbindelse med pædagogiske drøftelser og udviklingsarbejde. Værdigrundlaget sættes ligeledes i spil i drøftelser med bestyrelsen.

Ejerskab omkring værdiregelsættet

Værdigrundlaget sættes løbende i spil i forskellige sammenhænge jf. ovenstående.

Hvis værdiregelsættet ikke overholdes

Overholdes værdiregelsættet ikke, dagsordensættes det i alle relevante fora og drøftes, hvordan vi får det bedre ud blandt elever og medarbejdere. Regelsættet er dynamisk og vil løbende blive justeret.